Politik

Ninna er valgt for Enhedslisten og har en rød-grøn politik, der er fokuseret omkring fem hovedområder.

Ninna Hedeager Olsen er som teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune ansvarlig for en lang række områder, som har en direkte påvirkning på alle københavnernes hverdag. Det er områder som veje, cykelstier, renhold, vedligehold af grønne områder, Københavns Kommunes klimaplan, luftforurening, byggeprojekter, udsatte byområder og almene boliger. Herunder kan du læse om NInnas fem hovedområder.

Udsatte byområder
Det skal ikke være mængden af almene boliger, der afgør, hvorvidt et område betragtes som udsat eller ej. De almene boliger er ikke årsag til problemerne med ulighed, og derfor løser det ikke noget, når regeringen stiller krav om at rive almene boliger ned i byens udsatte boligområder. Tværtimod er almene boliger kommunernes eneste redskab til at sikre en rummelig by, hvor der er plads til alle uanset tykkelsen på tegnebogen. Ved at bygge flere almene boliger i de bydele, der desværre har fået lov til at udvikle sig til rigmandsghettoer, får vi flere steder at anvise mennesker med sociale problemer til. Det vil skabe en blandet by med stærkere fællesskaber.

I de områder, som har problemer med ulige adgang til byens velstand, skal indsatsen ikke handle om at rive almene boliger ned eller om at opføre private boliger. Indsatsen skal i stedet fokusere på at løfte områderne op med bedre infrastruktur og gode byrum og blande boligtyperne mellem familieboliger, ungdomsboliger, ældreboliger, seniorbofællesskaber og kollektiver på tværs af generationer. København skal være en mangfoldig by, hvor Københavnerne bor sammen på tværs af de skel, der deler os op. Det gøres primært ved at give folk med lave indkomster adgang til de bydele hvor der i dag kun bor mennesker med høje indkomster.

 

Gode billige boliger til alle
København skal være en by for alle, men i mange tilfælde er det indkomsten, der afgør, om man kan bo i byen. Det er ganske enkelt blevet for dyrt at bo i København, og derfor skal der bygges langt flere almene boliger. På samme måde skal vi blive bedre til at nytænke måden, vi bor sammen. Vi skal bygge flere kollektiver og bofællesskaber, hvor boligerne er mindre, og hvor der er flere fællesarealer. Herved kan man få en billigere husleje og et stærkere fællesskab.

Mange politiske partier opstiller ofte et modsætningsforhold mellem prioritering af boliger eller grønne områder. Men de to ting udelukker ikke hinanden. Vi kan bygge flere billige boliger og anlægge grønne områder samtidig. Det kan man gøre ved at bygge almene boliger i områder, som tidligere har været brugt til erhverv eller industri, og man kan begynde at omdanne eksisterende private boliger til almene. På den måde bygger vi flere boliger uden at skulle finde pladsen i naturen. Samtidig er Lynetteholmen et godt eksempel på, at man kan skabe helt nye byområder, hvor der bliver plads til både boliger og grønne områder.

Vi skal også sørge for at de boliger vi allerede har bliver brugt af københavnere og ikke bare lejes ud på korttidskontrakter til turister eller udenlandske forretningsfolk. Det giver en høj gevinst for ejerne af bygningerne, men det presser priserne på boliger op, og det skaber ikke værdi for bydelene, hvis de bliver affolket for fastboende – det går ud over sammenhængskraften og trygheden i byen.

 

Klima og miljø
Det er vigtigt, at vi i København overholder vores målsætning om at være CO2 neutral i 2025. Det er et realistisk mål, men vi skal styrke vores indsatser, hvis vi skal helt i mål. Det gælder særligt ambitionerne på transportområdet, hvor vi halter efter vores mål. Vi kan starte med os selv og arbejde hårdt for en fossilfri offentlig transport i København. Vi skal også turde at tage upopulære beslutninger, der gør det lidt mere besværligt at vælge forurenende transportformer, vi skal både gøre forholdene for fodgængere, cyklister og brugerne af den kollektive transport så gode som muligt, men vi skal også turde at prioritere pladsen til de grønne og pladsbesparende transportformer frem for bilen, og arbejde for at få lov at indføre roadpricing, der kan finansiere at gøre det kollektive bedre og billigere.

Men det er ikke nok blot at stræbe efter at blive CO2-neutral. Med målet om at blive CO2-neutral er det muligt at købe aflad gennem opstilling af vindmøller langt udenfor kommunegrænsen og ved at anvende træpiller som biobrændsel i kraftvarmeværker, samtidig med at vi stadig tillader forurenende biler og affaldsafbrænding i vores by. Derfor skal vi have sat et nyt mål om, hvornår vi helt skal have udfaset fossile brændstoffer og fremme alternative varmekilder. Samt hvornår vi helt har afskaffet affald og kun taler om ressourcer og genanvendelse.

Vi arbejder også for, at det bliver nemt for Københavnerne at forbruge og bo på en klima- og miljøbevidst måde ved at sikre mere genanvendelse af byggematerialer ved både nybyggeri og renovering af bygninger. Endelig skal vores kraftvarmeværker og affaldsforbrænding på sigt erstattes af geotermi, varmepumper og biogasanlæg.

 

Borgerne i byen
København er københavnernes, og vi skal sørge for at byen ikke bliver styret af kapitalinteresser, der ikke tager hensyn til borgerne og de små erhvervsdrivende, som gør byen mere mangfoldig, end hvis det hele overtages af større udenlandske kæder. Det gør vi ved lytte til københavnernes ønsker igennem dialog og ved at samarbejde og skabe forandringerne sammen med dem, der bor, arbejder og studerer i byen. Vi skal skabe inviterende, inkluderende, gratis, demokratiske, trygge og let tilgængelige byrum, så alle københavnere har råd og adgang til at mødes og komme hinanden ved i grønne og trygge omgivelser.

Når kommunen lytter til københavnerne er det ofte gennem traditionelle borgerinddragelsesmetoder som høringer. De ligger som oftest til sidst i planlægningsfasen, når kommune og bygherre allerede er enige om planen og budgettet. Det giver begrænsede muligheder for borgerne til at komme med input, der giver reelt udslag. Derfor skal vi vende om på den proces, så borgerinddragelsen ligger før en eventuel enighed er nået mellem kommune og bygherre. Og metoderne kan være meget mere involverende end blot at lytte, vi skal forandre byen sammen – det skaber ejerskab og fællesskaber. 

Derudover skal vi også blive bedre til at opsøge de borgere, der måske ikke skriver høringssvar eller rejser sig i forsamlingshuset. Hvis vi laver ændringer på hjørnet, hvor øldrikkerne plejer at sidde, skal vi have deres input med. Det er er trods alt dem, der bruger byrummet.

 

Arbejdsmiljø
Alle har ret til ikke at blive syge af at gå på arbejde. Derfor skal vi i Københavns Kommune sørge for at skabe nogle rammer, så medarbejderne ikke bliver nedslidte og får stress. Det samme skal gælde de selskaber, der arbejder for kommunen.

Kommunerne bliver i disse år stillet over for stadig stigende krav om, at vi skal spare. I København skal vi sørge for at arbejde smartere og mere effektivt. Men vi skal sige fra, når det betyder, at medarbejderne skal løbe hurtigere og slide sig selv op. Vi skal investere i, at medarbejderne får et langt og godt arbejdsliv. Det gør vi ved at kigge på strukturerne frem for individet, hvis medarbejdere går ned med stress så er det ikke dem, der skal lære at være mere robuste, så er det den arbejdsplads, der gør dem syg, der skal ændres på. Der skal eksperimenteres med 30 timers arbejdsuge med fuld lønkompensation, for alt for ofte er det kvinder, der går ned på deltid, hvilket går ud over deres pensionsopsparing.

Samtidig skal vi ikke hoppe med på bølgen om at sende de offentlige opgaver i udbud, hvor firmaer ofte konkurrerer på, hvem der kan give det billigste tilbud, ved at få medarbejderne til at løbe hurtigere eller på andre måder forringe deres forhold eller sikkerhed.